Standford Field Jacket letvægts vandafvisende herrejakke, sand
Se mere fra Wellington of Bilmore
Standford Fieldjacket – letvægts herrejakke til overgangssæsonen
Standford er en klassisk fieldjacket til herrer, der kombinerer det tidløse outdoor-look med moderne komfort og gennemtænkte detaljer. En alsidig overgangsjakke, der fungerer lige godt på landet som i byen – og som hurtigt kan blive en fast del af garderoben.
Jakken har ståkrave og lynlåslukning, diskret skjult bag en stolpelukning med trykknapper. De fire rummelige frontlommer – to store påsatte lommer med klap samt to brystlommer – understreger det karakteristiske fieldjacket-look og giver samtidig god plads til hverdagens småting. Hertil kommer tre praktiske inderlommer.
Pasformen kan justeres ved både talje og manchetter, så jakken kan tilpasses efter behov. Den forvaskede bomuldsblanding er let og behagelig at have på, samtidig med at materialet virker temperaturregulerende og vandafvisende – ideelt til de lunere dage i foråret og efteråret.
Også indvendigt er der kælet for detaljerne med fint kantede sømme og et let halvfor med dekorativt print med Land Rover Defender :-)
Brug Standford over en skjorte med chinos for et klassisk, velklædt udtryk eller med jeans til en mere afslappet stil. En tidløs og anvendelig fieldjacket til både rejser, fritid og hverdagsbrug.