Isle of Skye

Feuerhand-lamper til ære for Hvidstengruppen og H.M. Dronningen

Skrevet af: Ole Bergstein

|

|

Tid til at læse 0 min

Søndag den 29. juni 2025 lagde H.M. Dronning Margrethe vejen forbi Mindelunden i Hvidsten for at ære mindet om de otte medlemmer af Hvidstengruppen, der blev henrettet af den tyske besættelsesmagt i 1944.

I den anledning havde Foreningen 4. maj gjort sig særligt umage for at skabe en værdig og stemningsfuld ramme om det historiske øjeblik – ikke blot for majestæten, men også for de mange borgere, der deltog i højtideligheden.

Godsejeren.dk havde fornøjelsen af at bidrage med otte klassiske Feuerhand olielamper , som blev smukt dekoreret med bånd i modstandsbevægelsens farver: rød, hvid og blå. Lamperne blev placeret i det bed, hvor frihedskæmpernes urner er nedsat, og bidrog med deres varme skær til en rolig, værdig og højtidelig stemning.

Som en ekstra og uventet markering blev dagen også beriget af et særligt indslag fra Frømandskorpset . To soldater blev luftbåret ind med helikopter og firet ned i området, hvor de overrakte en gave til H.M. Dronningen. Det dramatiske moment tilføjede en skarp kontrast og mindede både tilskuere og deltagere om forbindelsen mellem nutidens forsvar og de ofre, som modstandsfolkene i Hvidstengruppen bragte.

Det er en ære at kunne støtte op om et så vigtigt minde og en markering, der minder os alle om den pris, nogle var villige til at betale for Danmarks frihed.