Bæredygtighed

 

Godsejerens miljømæssige fodspor 

Vi prøver med vores virksomhed, at træde så let som muligt, med mindst mulig miljøbelastning. Dette er en løbende proces, hvor vi håber, løbende, at kunne formindske vores fodaftryk, til glæde for naturen, miljøet, vores kunder og os selv. Det er vores opfattelse, at vi alle skal gøre noget nu, og ikke vente til i morgen. Dette gælder for os alle på denne klode. Måske ikke gå til ekstremerne, men hvis vi alle laver små forandringer, i vores livsstil, så virker det.

Vi vil her kort skitsere, hvad vi gør hos Godsejeren.

Miljøvenlig import

Vi tilstræber, at få transporteret vores varer til os med tog eller miljøvenlige lastbiler, hvilket er et betydeligt bedre alternativ til flytransport.

Miljøvenlig emballage

Vi anvender sorte poser af genbrugsplast til beklædning og andre varer som kan tåle denne type emballage. Vi genanvender i videst muligt omfang papkasser, som kommer retur til os. Så du KAN derfor modtage en papkasse, som ser slidt ud.

Miljøvenlig distribution

Vi har undersøgt vores transportører, og vi kan konstatere, at PostNord pt. nok er den mest miljøvenlige, med udbredt brug af el-biler, el-knallerter og elcykler. Du har derfor mulighed for, at vælge dem som transportør, når du bestiller varer hos os, selvom de er lidt dyrere. Vi holder løbende øje med udviklingen.

Energibesparelse

Vi har installeret digitale smarte termostater, som reducerer vores varmeenergiforbrug med 25%. Alle lyspærer er selvfølgelig udskiftet for længe siden. Vi elsker Jeep og Land Rover, og har valgt pt. at køre i den Jeep som kører længst på literen. Den næste bil bliver en elbil. Vi har 2 MATE elcykler, som har 80 km rækkevidde på en opladning.

Kompensation for virksomhedens samlede energiforbrug

Siden 2018 er vi begyndt at kompensere for vores anslåede CO2 forbrug til opvarmning, belysning og ikke mindst flyrejser, ved at købe CO2 kompensation i form af donation til certificerede organisationer, som støtter projekter indenfor energieffektivitet, skovrejsning og bevarelse af truede naturområder. Vi elsker idéen om at rejse flere skove, fordi vi elsker skove i det hele taget!

Men husk, at CO2 kompensation ikke løser verdens problemer. Reduktion af energiforbrug gør. Men kompensation er et skridt på vejen.

Vi monitorerer løbende udviklingen inden for bæredygtig virksomhedsdrift, og denne side vil blive opdateret, når vi sætter nye initiativer i søen.