Besøg hos Defender tryllekunstneren

30 Maj, 2019 16 kommentarer

Besøg hos Defender tryllekunstneren

For ikke så længe siden, var godsejeren på forretningsrejse i Portugals hovedstad Lissabon, og benyttede lejligheden til at udleve en drøm.

BONUSINFO: Hvis du elsker, holder af og/eller bare er fascineret af Land Rover Defender, så læs dette. Hvis du ikke er interesseret i Land Rover, så læs det alligevel. Der er flotte billeder :-)

Igennem et par år har jeg fulgt en bestemt Instagram side, som viser de flotteste billeder af land Rover Defender firehjulstrækkeren, i alle mulige varianter. Der er er tale om virkelig stilrene køretøjer, som er istandsat efter alle kunstens regler.

Instagram-siden ejes af firmaet Coolnvintage, som bor i et industrikvarter, som man når frem til efter en flot køretur på en bro henover bugten, som Lissabon ligger ned til. Der er en flot udsigt til storbyen på den anden side af vandet og en masse flotte sandklitter.

Man kan kun besøge firmaet efter forudgående aftale og med særligt ærinde. Enten som kunde, eller hvis man kan skrive en god historie om dem. Og det er det, som jeg prøver nu :-)

Deres koncept er følgende: Ejere af gamle Land Rover Defender afleverer deres bil hos Coolnvintage, og cirka et år senere, så får ejeren bilen tilbage i FULDSTÆNDIG renoveret stand. Bilen bliver skilt ad i atomer, og alt som kan bruges igen, bliver minutiøst inspiceret og renoveret. Chassisrammen bliver altid renoveret, og bilens stelnummer beholdes altid. Så bliver bilen bygget op igen, i samråd med ejeren, som kan vælge farve, hardtop/softtop, indtræk og en masse andre detaljer. Man kan teknisk set aflevere et ”lig”, som ikke kan køre, og så får man en fed bil retur, som ser ud som ny.

Da jeg besøgte værkstedet var det super tjekket, fuldstændig klinisk rent og med 4-5 biler, som stod i mere eller mindre adskilt stand. De havde hjul stående på guldfarvede hotelvogne, som normalt bruges til at transportere kufferter på flotte hoteller. Der var en sofagruppe midt i værkstedet med flotte magasiner og historiske fotos på væggen. I lokalet ved siden af, stod der anslået 12 Defender’e, nogen som ventede på istandsættelse og nogen som var klar til udlevering eller salg.

Jeg var særlig imponeret over, at se en renoveret chassisramme, som stod som ny, med gråsort maling og som var ved at få monteret dele.

Jeg havde en længere snak med selskabets stifter, Ricardo Pessaoa, som fortalte, at det hele startede med, at han fik renoveret sin egen Defender tilbage i 1998. Den blev så flot, at alle hans venner ville købe den, og det fik ham naturligvis til at spekulere. Efter at have købt, renoveret og solgt flere biler gennem årene, besluttede han for 5 år siden at tage skridtet og starte Coolnvintage.

Richardo fortalte, at han ser det som en kunst, at konstruere Defendere, som har rene linjer og med et klassisk look, og ikke med noget ”blingbling”. De ønsker ikke at lave off-roadere med store parabol-lamper på taget og klistermærker på siderne. Som man kan se på billederne, så er der virkelig kælet for detaljerne og med fokus på minimalisme.

Kunstfærdig vil jeg også betegne den bil, som var ved at blive færdiggjort, hvor en kunstmaler har dekoreret chassisrammen. Det er jo lidt syret, idet det meste af kunsten ikke kan ses. Men det er vel ligesom med en flot tatovering eller dyrt undertøj. Det er kun ejeren der ved det…

I dag kører Coolnvintage på maksimum ”produktion”, med cirka 10 biler gennem møllen om året. Ricardo Pessaoa var meget tydelig om, at han ikke ønskede at udvide. Det ville bare tage sjælen og passionen ud af projektet. 

Så potentielle kunder må pænt stå i kø i over et år, inden de kan aflevere en Defender til opfriskning.

 

PS: Jeg håber, at du har nydt denne lille beretning og de flotte billeder, som er taget af Coolnvintage's egen husfotograf, som dokumenterer processen for ejerne, og fodrer firmaets Instragram konto. De mere primitive billeder er taget af mig, med min iPhone :-)

PPS: Vi elsker at dele vores oplevelser med dig, kære læser. 

 





16 Reaktioner

dkpWIisahmjRE
dkpWIisahmjRE

09 November, 2019

ugthPFEvOziA

tusAGOcFyTUjb
tusAGOcFyTUjb

09 November, 2019

AgvIqKSNh

QMuAosYviUrn
QMuAosYviUrn

24 Oktober, 2019

yAUKpMCD

VEvzTsMARhg
VEvzTsMARhg

24 Oktober, 2019

udRcQDhTMo

PwXLAUfMHF
PwXLAUfMHF

20 Oktober, 2019

AurHPjCcFtRGsbBv

YmGFZgbaDpvRnUtx
YmGFZgbaDpvRnUtx

20 Oktober, 2019

JULxCzneiKgYqwSW

JfKvcRybOQdSoA
JfKvcRybOQdSoA

15 Oktober, 2019

OmEMZPsrNbnIy

mUCcYSPlWu
mUCcYSPlWu

15 Oktober, 2019

YoaTZrcDWsCNhkIx

ntMjeUZDQYrqTb
ntMjeUZDQYrqTb

13 Oktober, 2019

mMakxPWjQKvlIqAi

JINunpMFf
JINunpMFf

13 Oktober, 2019

GgdwOLAYvWBtETos

Leif Olsen
Leif Olsen

01 Juni, 2019

Hej
Jeg er ved at fremstille en land Rover bar ,jeg har købt en gammel land Rover skåret den igennem på langs og der bliver to barer ud af det jeg kan sende billeder når jeg er færdig .
Mvh Leif Olsen

Kaj Juel
Kaj Juel

31 Maj, 2019

Ja det ser rigtigt godt ud, glæder mig at også andre laver Land Rover i stand, men man behøver ikke rejse helt til Lissabon, det udføres
også i Danmark.

Gervø
Gervø

31 Maj, 2019

Fed artikel Ole ! Du skal nok blive inviteret når vores projekt skrider frem 😎

Brian Kerdil
Brian Kerdil

31 Maj, 2019

Fed historie og kanon billeder og biler

Svend Erik Mortensen
Svend Erik Mortensen

31 Maj, 2019

Tak – For at få lov kigge en lille smule ind i “Coolnvintage” `s verden.

S.P.Kristensen
S.P.Kristensen

31 Maj, 2019

Utrolig flot, tænker at sådan en sag koster det samme som en flot Porche 😊

Efterlad en kommentar


Også i Godsejerens blog

Kunde vinder bedst-klædt konkurrence i vores tweed
Kunde vinder bedst-klædt konkurrence i vores tweed

22 Oktober, 2019 6 kommentarer

Nogen gange hænder ting, som man bare ikke havde forudset, og som man bliver mega-glad for at opleve.

Vis hele indlægget →

Mik's fødselsdag i Skotland med tweed og whisky
Mik's fødselsdag i Skotland med tweed og whisky

23 Februar, 2019 11 kommentarer

Vis hele indlægget →

Copenhagen Tweed Ride 2018
Copenhagen Tweed Ride 2018

10 September, 2018 8 kommentarer

Vis hele indlægget →