Eden Tweed Hacking Jacket, bracken/wildberries
Se mere fra Hoggs of Fife
Eden Tweed Hacking Jacket fra Hoggs of Fife er indbegrebet af klassisk britisk country-elegance. Den traditionelle hacking jacket har sine rødder i den engelske rideverden, men har for længst fundet sin plads som en tidløs tweedjakke til både landliv og mere elegante anledninger.
Jakken er fremstillet i 100% uld i en smuk sildebensvævet tweed på 310 g/m². Den naturlige uld giver både varme, struktur og den karakteristiske fornemmelse, som kun en rigtig tweedjakke har. En PFAS-fri Teflon EcoElite-behandling gør samtidig overfladen vandafvisende og lidt bedre rustet til det omskiftelige vejr.
Snittet er klassisk og feminint med to knapper foran og tre dekorative knapper ved manchetterne. Det traditionelle udtryk får et elegant twist med detaljer i ruskindslook, kontrastfarvet rosa jacquardfor og ikke mindst den fine tweedrose på reverset, som giver Eden sin helt egen karakter.
Det er en jakke, der sagtens kan dresses op med skjorte og pæne bukser, men som også gør sig fremragende med jeans, støvler og strik. Perfekt til ridesport, country shows, jagtlige arrangementer, selskabelige lejligheder – eller blot når hverdagen fortjener lidt mere tweed.
En klassisk hacking jacket med et feminint strejf – og endnu et godt eksempel på, hvorfor britisk countrywear aldrig rigtig går af mode.
Detaljer:
- 100% uld i sildebensvævet tweed, 310 g/m²
- Teflon EcoElite PFAS-fri, vandafvisende behandling
- Kontrastfarvet rosa jacquardfor med logo
- Detaljer i ruskindslook
- Dekorativ tweedrose på reverset
- Klassisk lukning med to knapper foran
- Tre knapper ved manchetterne
Størrelsesskema
De er lidt små i størrelsen.
