Henry Tweed Safari Blazer – den jakke, vi selv gik og manglede
Nogle jakker finder man. Andre må man få lavet selv. Henry hører til den sidste slags.
Vi har længe haft en forkærlighed for de gamle britiske safari- og Norfolk-jakker – dengang en jakke gerne måtte være både elegant og praktisk, og fire rigtige lommer ikke blev betragtet som en designmæssig udskejelse. Vi ville tage det udtryk og gøre det lidt lettere, lidt skarpere og langt mere anvendeligt i dag.
Resultatet blev Henry.
Jakken er skåret i en smuk, grønmeleret og relativt let tweed af 100 % uld. Stoffet har masser af spil og karakter, men uden den tyngde, man ofte forbinder med traditionel tweed. Derfor fungerer Henry lige så naturligt over skjorte og slips som over en rullekrave eller en mere afslappet skjorte.
Fronten afslører tydeligt inspirationen fra de klassiske safari- og Norfolk-jakker. Fire påsyede lommer med klap og knap – to på brystet og to forneden – giver jakken sit karakteristiske udtryk, mens det brede revers holder den på den elegante side af grænsen mellem blazer og field jacket.
Men vend den om, og en af vores yndlingsdetaljer viser sig.
Henry har en klassisk action back, hvor læggene fortsætter ned under det tværgående rygbånd. Det giver ikke blot jakken det helt rigtige historiske udtryk, men også ekstra bevægelsesfrihed. En detalje fra en tid, hvor herretøj skulle kunne andet end at se godt ud.
Vi har bevidst holdt konstruktionen let. Jakken er derfor kun foret i ærmerne og over den øverste del af ryg og skuldre. Det lader tweeden arbejde mere naturligt og giver Henry en afslappet karakter, der gør den nem at bruge gennem en stor del af året.
First Batch
Henry har været længe undervejs.
Idéen var enkel. Produktionen viste sig at være knap så enkel. Der skulle nogle forsøg og justeringer til, før jakken sad og fungerede, som vi havde forestillet os. Men nu er den her. Og fordi vi synes, at den slags skal huskes, har alle jakker fra den allerførste produktion fået en lille sort label på indersiden med ordene:
"FIRST BATCH"
Ikke fordi den gør jakken bedre. Men fordi der kun kommer én første produktion af Henry.
Og navnet?
Henry er opkaldt efter vores barnebarn. Det syntes vi ganske enkelt var det helt rigtige navn til en jakke, vi har glædet os usædvanligt meget til at få lavet.
Henry er designet af OLENE – vores eget danske countrywear-brand, skabt ud fra en kærlighed til tweed, uld og de klassikere, der ikke behøver at blive genopfundet hvert andet år.
Detaljer
- Grønmeleret, let tweed
- 100 % uld
- Fire påsyede lommer med klap og knap
- To brystlommer og to hoftelommer
- Bredt revers
- Action back med læg, der fortsætter under rygbåndet
- Delvist foret
- Forede ærmer
- Foring over øverste del af ryg og skuldre
- Eksklusiv FIRST BATCH-label i første produktion
- Designet af OLENE