Alaska – frihed, guldgravere, laks og bjørne

26 August, 2016

Alaska – frihed, guldgravere, laks og bjørne

For et par år siden fik baronessen den fikse idé, at godsejeren skulle ud og realisere sig selv. ”Du er blevet lidt stivnakket, og har brug for at blive luftet godt igennem, så cigar-osen ikke sidder i dit hår”, sagde hun. ”Nå”, tænkte godsejeren, ”hvad kommer der nu??”. Hun fortsatte: ”Smut du en tur til Alaska. Der skulle luften være så frisk, og der skulle være så meget, at kigge på, at din stivhed helt forsvinder, som dug for solen”.

Bum! .... 2 år senere stod godsejeren en regnvåd dag ved bredden af en flod i Alaska, og fiskede laks.

Læs beretningen her:

Alaska-turen var kulminationen på 2 års forberedelser, hvor kort blev studeret, fagfolk konsulteret, bøger læst og hjemmesider gennemtygget. En livslang drøm var ved at gå i opfyldelse, og den dag på flodbredden anede jeg ikke, hvor spændende det ville blive, og hvor heldig jeg var.

Foran lå 3 uger i guldgraverland, og da jeg fangede den første laks, efter kun 10 minutters fiskeri den aften, begyndte jeg at fornemme, at det ville blive helt vildt.

Turen var kun løseligt planlagt på forhånd, så jeg havde friheden til at følge mulighederne, som opstår. Dette værdsætter jeg højt og har med succes fulgt denne formel på tidligere ture. Med en lejet firehjulstrækker tilbagelagde jeg cirka 4.000 km på 18 dage, fangede over 60 store laks, så grizzlybjørne 2 gange,  mødte adskillige gigantiske elgtyre og et væld af andre dyr.

Naturen i Alaska er på mange måder utrolig gavmild, idet det ene flotte sceneri afløser det andet. Bjerglandskaber med gletchere og brusende floder afveksles med højtliggende tundraområder og lavereliggende flodsletter, hvor vandløbene snor sig roligt igennem tæt buskads.

Selv om sommeren er de fleste bjergtinder snedækket, og det giver altså et utroligt lys og sætter et flot bagtæppe til det flotte landskab.

Der er til tider enorme afstande mellem civilisationens udposter, og det giver stof til eftertanke, når radioen ikke kan finde nogen stationer, når den søger på FM-båndet. Når man så endelig kommer til en flække med en benzinstander, så føler man sig i sikker havn, for en stund.

For en lystfisker og jæger er Alaska et paradis, fordi der er så mange muligheder. Især laksefiskeriet er i særklasse, idet der i Alaskas korte forår/sommer/efterår (4 måneder) myldrer millionvis af laks op i floderne for at videreføre stammen og sikre fremtidige generationer af kampstærke laks, til glæde for dyrelivet og faunaen som helhed. De kæmper virkelig for at komme op, op, op af strømmen, især når der skal passeres vandfald. Dette var jeg vidne til ved Russian River Falls, hvor tusindvis af laks stod side om side og ventede på deres chance for at springe op igennem vandfaldet. Jeg fik mange spektakulære billeder af dette fænomen.

Bjørnene patruljerer langs floderne og æder fisk på livet løs. Og idet laksen dør efter endt gydning, danner deres kroppe fødemæssigt grundlag for andre fisk, og bringer næring til vandløbets omgivelser. På trods af det lidt brutale endeligt for de fine fisk, som flyder døde ned af floden, så er der en særlig skønhed ved dette kredsløb.

Undervejs fiskede jeg i mange vandløb, og kunne hurtigt konstatere om lakseopgangen var i gang eller ej. Hvis ikke, så var det bare videre til næste flod. Og når der var bingo, så var der virkelig bingo! Efter at have fumlet et par dage med de klassiske engelske fluefisketeknikker, lærte jeg Alaska-måden at fiske, hvor det gælder om, at linen skal placeres lige foran munden på laksen, og hvor vandstrømmen automatisk sætter fluen i laksens mund. Dette kaldes ”flossing” på amerikansk, og er en noget anderledes facon, end hvad vi kender til i Europa. Denne teknik er nok kun aktuel, fordi der er så utrolig mange fisk, og fordi man for det meste kan se fiskene, hvis man bruger polariserede solbriller. Se i nedenstående video en af mine mange fights med laks.

Der findes 5 laksearter i Alaska, og jeg havde alle ”modeller” på krogen. Den største hedder King Salmon, og den vandt, hver gang den bed på. Første gang knækkede fisken den nyindkøbte fiskestang, da den susede nedstrøms som et lokomotiv. Næste gang hev fisken al line af hjulet, og linen knækkede helt ind ved spolens bund. Jeg købte kraftigere grej, men fik desværre ikke en ”King” på krogen sidenhen. Men sjovt (og til tider udmattende) var det, at fiske i Alaska.

Som tidligere nævnt blev det til over 60 fisk, som nænsomt blev genudsat. Det skal bemærkes, at jeg har fisket laks i sammenlagt over 15 år, og i den periode kun fanget 1 (én) laks. Så at fange 60 på så kort tid, var ganske simpelt berusende.

På en tur ind i Denali National Park, så jeg en grizzlybjørn med en unge, på ganske lang afstand. Med rystende hænder blev der fotograferet løs, men billederne blev ikke specielt gode. Lidt slukøret over ikke at få et par gode skud, besluttede jeg at blive sat af i det samme område, senere på dagen. Det var lidt nervepirrende, at gå til fods i et område, hvor der kunne dukke en bjørn op ganske tæt på. Men (u)heldigvis var der ikke kontakt med bamserne, i stedet dukkede en stor caribou (rensdyr) op, med et gigantisk gevir. Den spankulerede ganske roligt forbi på vejen. Der var nok tale om kongen af alle områdets rensdyr, som vidste, at den ikke ville blive antastet af mig.

Et par dage senere var jeg i Denali området igen, og under en lang og strabadserende køretur ind i området, så jeg en masse caribou og Dall sheep, som opholder sig højt oppe på bjergskråningerne. Der er kun en vej i parken, og jeg endte ved Wonder Lake, som var underskøn og med den flotteste udsigt til Mt. Denali (som tidligere hed Mt. McKinley). MEN på vejen tilbage, var der pludselig en brun bamse på en bjergskråning, og denne gang fik jeg lejlighed til, at stå af køretøjet og tage nogle gode billeder og videoklip. Grizzlyen spiste blåbær og havde ganske travlt med det, da den skal konsumere 20-30 kilo om dagen. Fed oplevelse!

”Hvor er så de elge?” kunne du spørge. Jo, jeg så masser af elge på turen, og elgtyrene var større, end hvad jeg nogensinde har set i Sverige. Kæmper med kolossale gevirer spankulerede rundt, og guflede af birke- og piletræer. Nogen gange stak de hovedet ned i søerne, og spiste af bundvegetationen. De var generelt aftenaktive, men ikke sky. Jeg fotograferede en aften den nedenstående kolos, som gik rundt i en have ved landevejen, og gumlede på havens planter.

En morgen hvor jeg spiste morgenmad ved en sø, dukkede an elgko op 20 meter fra mig, og begyndte at gnaske i buskene, og ganske kort efter dukkede an anden elgko op med en kalv og svømmede tværs over søen. Flot, flot oplevelse og ganske hyggeligt morgenmadsselskab.

Jeg så også bævere, havoddere, ørne og andet småvildt. Men min primære fokus var på at se grizzlybjørne, da det er en drøm jeg har haft i mange år. Når vi nu taler om bjørne, så må jeg hellere lige en tur forbi de sikkerhedsmæssige aspekter. Risikoen for at blive angrebet af en bjørn er 1/50 af risikoen for at komme ud for et trafikuheld i Alaska. Men man kan aldrig vide, hvornår man støder ind i en bjørn, især hvis man færdes langs lakserige floder, som er bjørnenes vigtigste spisekammer iden vinterens komme. Og det ER et stort samtaleemne i Alaska, ikke kun blandt turister. Så jeg fulgte forskrifterne og havde altid en bjørnespray på mig (se nedenstående billede, i lårlommen), når jeg var i risikozoner. En bjørnespray er en oversize peberspray, som laver en kraftig retningsbestemt pebersky i 7 sekunder. Så man har altså 7 sekunder "i bøssen", og skal passe på at bruge dem vel, hvis uheldet skulle være ude. Jeg fik heldigvis ikke brug for den, og jeg gav den til en nyankommen, da jeg fløj hjem.

Undervejs på turen var jeg i Fairbanks, som er Alaska’s næststørste by. Den blev etableret i forbindelse med de guldfeber tilstande, der herskede i området for 100 år siden. Byen ligger i et guldbælte, med særligt store forekomster af guld, og der udvindes stadig flere tons guld i området. Rygtet vil vide, at en nyere lille by i nærheden, som hedder Chicken, er det bedste sted at lede nu. Byens navn kommer af, at der er fundet gulvklumper på størrelse med hønseæg… Jeg fandt ikke noget guld, men jeg ledte heller ikke særlig ihærdigt. 

I Fairbanks fik jeg et eksempel på Alaska's lempelige våbenlove, idet jeg på et gadehjørne så en mand, som protesterede over et eller andet på et skilt. På ryggen havde han en riffel, og i et quickdraw hylster på låret sad en pistol. Som du kan se på billedet så han ikke rar ud bagfra, og det var helt galt, når man så ham forfra. Derfor turde jeg kun, at fotografere ham bagfra.

Indbyggerne i Alaska er dog generelt utrolig venlige, og bærer præg af, at være opportunister, som oprindeligt kom med store drømme om guld og rigdom. De har en tendens til, et etablere nye virksomheder, med de mærkværdigste koncepter, som sandsynligvis går konkurs kort efter. Et sted kom jeg forbi et skilt, hvor der stod ”Reindeer Park”. Når man kom hen til ”parken” så det utrolig skummelt ud, og så var der et skilt, hvor der stod ”Live reindeer for sale”. Manden havde åbenbart allerede givet op :-).

En anden markant observation var deres trang til at gemme på ting, især køretøjer. Omkring mange ejendomme stod en sværm af gamle biler, med græs op igennem de rustne kofangere. De havde kort sagt stået der i mange år, og det så ikke for kønt ud. Jeg fik forklaret, at det var et udslag af depressionen, hvor mange havde prøvet ikke at have en dollar på lommen. Så alt havde værdi, selv en gammel skrotbunke af en bil. Mange af bilerne var dog guf for en amerikanerbil entusiast, og jeg var selv særlig forelsket i nogle af de gamle pickup-trucks, som stod rundt omkring. Især den nedenstående, som stod med det flotteste stofbetræk og flettet læderrat.

Det er altid godt at have nogle drømme, og ikke alle skal gå i opfyldelse hver gang. En stor drøm som glippede på denne tur var, at komme op og flyve i en vandflyver. Det må jeg have til gode til en anden gang. Jeg missede en tur i nedenstående fly, da jeg simpelthen ikke opfangede, at piloten inviterede mig på en free-ride. Pokkers, men her er så en drøm, som kan leve videre.

Alaska er drømmenes land, og hvis du er til outdoor aktiviteter, så kan du få rigtig mange drømme opfyldt. Jeg fik de fleste af mine mange drømme opfyldt undervejs og vil aldrig glemme denne tur. Tak Alaska - og tak fordi du, kære læser, fulgte med til vejs ende.

PS: Læs også om godsejerens møde med en isbjørn her

Copyright og alle fotos: Ole Bergstein

 





Efterlad en kommentar


Også i Godsejerens blog

Copenhagen Tweed Ride 2018
Copenhagen Tweed Ride 2018

10 September, 2018

Vis hele indlægget →

Camino??? Nej, Camøno!
Camino??? Nej, Camøno!

28 Juni, 2018

Hvis du drømmer om, at gå på den gamle pilgrimsrute Camino i Nordspanien, så kan vi anbefale, at varme op på den såkaldte Camøno på Møn. Læs om vores dejlige vandretur og bliv inspireret til at gøre et selv.

Vis hele indlægget →

Godsejeren fumler efter bjørnespray i Yellowstone
Godsejeren fumler efter bjørnespray i Yellowstone

03 Juni, 2018

Følg med på godsejerens tur i Yellowstone National Park, hvor dyrelivet gav ham en ordentlig en på opleveren. Der blev filmet ulve, grizzlybjørne og andre spændende dyr. Men pas på: Det kan tænde en drøm inden i dig....

Vis hele indlægget →