Godsejeren taler ud: Jeg laver pizza hver fredag

01 Juli, 2015

Godsejeren taler ud: Jeg laver pizza hver fredag

En god pizzaopskrift kommer til sidst, så hæng på hele vejen :-)
 
Det kan synes underligt for nogen, men der er en lille italiener gemt i godsejeren. Italiens naturlige skønhed, dramatiske historie og dejlige mad har altid fascineret ham. ”Kvinderne er også smukke, men det må I for guds skyld ikke citere mig for, for så bliver baronessen stiktosset.” sagde godsejeren, medens han overvågede hvordan pizzadejen hævede til rette luftighed.

Pizza har en særlig plads i familiens selvforståelse, fordi godsejeren i nu 15 år har stået for in-house pizza produktion til familien hver fredag (stort set) år ud og år ind. Det er blevet til rigtig mange pizzaer gennem årene, og undervejs er inspiration kommet fra ekskursioner på ferier og forretningsrejser i Italien.
Da lejlighed bød sig, købte godsejeren en ny ovn, som kunne komme helt op på 300 grader, mod de sædvanlige 250 grader. En ny bølge af ”ih, ah og mums” kom fra familie og gæster, til kokkens store tilfredshed.
 
Nogle hævder, at godsejeren aldrig går ned på udstyr, og han har blandt andet prøvet mange forskellige pizza knive. Flere af dem er hjemtaget fra rejser i Italien, og må antages at være udviklet af eksperter. 
Men INGEN slår den rullekniv, som nu kan købes i vores webbutik. Den er ekstra stor, med 12 cm i rulle diameter. Det er nok også derfor den bruges på pizzeriaer i hele Europa og USA.


Godsejeren skærer nu pizzastykker med et stort smil!
 
Italienere er stolte af deres pizzaer, som oprindeligt blev udviklet af fattige i Napoli-området. Stor var opstandelsen, da det daværende italienske aristokrati fik serveret Pizza Margharita, den nu klassiske variant med tomat, mozarella og basilikum (de italienske farver) til ære for dronning Margharita af Savoyen.
 
Der er derfor tale om tiilid og ære, når en italiener deler sin favoritopskrift med en bleg godsejer fra Danmark. Men dette skete faktisk for et par år siden:
 
Pizza al Tonno e Cipolle (med tun og løg). Ikke er så kendt i Danmark.
Opskrift til én pizza.
 
Lav din egen favorit pizzadej og rul den ud.
Drys mozzarella ost ud over (ingen tomatsovs!!)
Skær 3-4 almindelig løg i fine skiver, og steg dem let på panden, med et par kviste frisk timian.
Tilsæt et par teskefulde kapers, så de bare lige bliver varmet op.
Fordel løg/kapers ud over pizzaen.
Tag en dåse tun i olie (vigtigt) og fordel ud over pizzaen.
Knald den i ovnen for fuld varme og glæd dig til at tage den ud igen.
 
Skær den i skiver med Triangle pizzakniven fra Godsejerens webshop :-)
 
Velbekomme!





Efterlad en kommentar


Også i Godsejerens blog

Besøg hos Defender tryllekunstneren
Besøg hos Defender tryllekunstneren

30 Maj, 2019 6 kommentarer

For ikke så længe siden, var godsejeren på forretningsrejse i Portugals hovedstad Lissabon, og benyttede lejligheden til at udleve en drøm.

BONUSINFO: Hvis du elsker, holder af og/eller bare er fascineret af Land Rover Defender, så læs dette. Hvis du ikke er interesseret i Land Rover, så læs det alligevel. Der er flotte billeder :-)

Vis hele indlægget →

Mik's fødselsdag i Skotland med tweed og whisky
Mik's fødselsdag i Skotland med tweed og whisky

23 Februar, 2019

Vis hele indlægget →

Copenhagen Tweed Ride 2018
Copenhagen Tweed Ride 2018

10 September, 2018

Vis hele indlægget →