Her midt i feriesæsonen er det for godsejeren tid til, at overveje nye idéer og projekter. Og her kommer en af de mere useriøse af slagsen.

Det hele startede med, at godsejeren ikke kunne finde datterens flybillet til Barcelona, hvor familien skulle mødes. Og det udløste en fælles fantasi om, hvilket flyselskab det nu var, som han havde bestilt hos.

Da datteren endelig selv fandt billetten, var det et lavprisselskab, som hun ikke kendte.

Og så startede ping-pongen om, hvorfor billetten var så billig: Der var ikke kuffert inkluderet, fordi der ikke var baggagerum i flyet, fordi de var allokeret til rejsende. Og det var ekstra billigt, fordi flyet ville nødlande på vandet ud for Barcelona, og dermed spare lufthavnsafgiften. Man skulle betale for et sæde, og alternativet var, at stå op, og holde fast i poledance pæle bagerst i flyet. Hvis man kunne underholde de andre rejsende med et poledanceshow, ville det udløse en værdikupon til næste rejse.

Og vi fortsatte: Ved afgang fra København fik man udleveret en gul vest, fordi man selv skulle gå ud til startbanen, og nogle af passagerne skulle skubbe flyet derud. Når man passerede en landingsbane, skulle man se sig godt for, fordi ankommende fly ikke holdt tilbage.

Når flyet endelig nødlandede ud for Barcelona, ville lystfiskebåde ejet af flyselskabet komme ud, og starte fiskeri efter de hajer, som kredsede om de svømmende passagerer. Endnu en indtægt, som kunne få flybillettens pris ned.

Baronessen spurgte: ”Hvornår lander du, datterlil?” Datteren svarede fromt: ”Det kommer an på, hvor lang tid det tager mig at svømme i land.....”

Godsejeren, gnier-faderen som havde købt den billige billet, tilbød selvfølgelig storsindet til sidst i samtalen, at vente inde ved havnen i Barcelona med et håndklæde….

PS: Fedt at tude af grin med sin datter, en regnvåd søndag morgen. :-)