



















Home Pro batteridrevet bordlampe
Se mere fra Zafferano
Kunne ikke vise afhentningsmuligheder
Ledningsfri og genopladelig designer bordlampe, som er 30 cm høj og med ca. 12 timers driftstid på batteriet, samt med mulighed for at oplade flere lamper på en multi-oplader (ekstra tilbehør). Lampens unikke look giver mulighed for blandt andet at lave små belyste blomstertableauer, eller andre kreative løsninger.
De ses i smukke hjem, caféer, restauranter og hoteller i hele Sydeuropa. Nu er tiden kommet til, at Nordeuropa også skal lyses op. Lamperne udmærker sig ved deres høje kvalitet, og den eminente fleksibilitet ved at kunne tilvejebringe lys, hvor man ikke gider ledninger.
LIGE PT ER DER CIRKA 8-14 DAGES LEVERINGSTID PÅ DISSE LAMPER
Home bordlampen fra Zafferano er en genopladelig bordlampe, med en kontaktopladningsbase, malet aluminiumshus, polykarbonat diffuser og LED lyskilde.
En ledningsfri bærbar lampe er en super fleksibel løsning til steder, hvor indretningen ofte ændres. Flytbarheden betyder også betydelige besparelser på elektriker-timer, da der ikke er behov for at trække ledninger. Gør selv regnestykket - det er en god investering. Denne lampe har tilmed mulighed for at tilkøbe en multi-lade-base, så 6 lamper kan oplades på en gang.
Lampen tændes og slukkes med en berøringsknap placeret på lampens bundplade; med samme knap er det muligt at dæmpe intensiteten af lysstrømmen. Lampen har desuden en dimmer memory-funktion (når lampen er tændt, vil lysintensiteten svare til den tidligere indstillede) og en IP54-beskyttelsesgrad, som gør den velegnet til både indendørs og udendørs brug.
Batteriets driftstid er cirka 12 timer ved fuldt blus.
SPECIFIKATIONER
KILDE: LED
DIMENSIONER: 10x10cm - h 30 cm
IP: IP54
TOTAL WATT: 2,2 W
LUMEN LAMPE: 165 lm
FARVETEMPERATUR: 3000 K
CRI (Color Rendering Index): >80
DIMMER: TOUCH lysdæmper
AUTONOMI: 12 timer
SPÆNDING: 100-240 V